onsdag den 21. august 2013

Harold D. Lasswell

I dag havde vi om nogle grundlæggende kommunikationsteorier, hvor det meste var om et af teorierne skabt af den amerikanske politolog Harold Dwight Lasswell.

Lasswell lavede flere teorier om både politik og kommunikation. Et af hans mest kendte kommentarer på kommunikationer lyder sådan:


"Who (says) What (to) Whom (in) What channel (with) What effect", altså:
"Hvem (siger) Hvad (til) Hvem (i) Hvilken kanal (med) Hvilken effekt."

Denne kommentar kan hjælpe os med at forstå, hvad der egentlig sker mens vi kommunikerer, og kan få os til at tænke mere over de signaler vi sender ud. Nedenfor ligger der en grafisk fremstilling af sætningen, som forhåbentlig kan få folk til at forstå det bedre.


Først på tegningen ser vi en afsender med et budskab. Han koder budskabet. Det vil sige, at han (eller hun) sender budskabet ud på en bestemt eller ubestemt måde. Ting som blandt andet sproget der bliver brugt; farverne, som bliver vist; ens kropssprog, og ens toneleje er alle med til at "kode" et budskab. Mediet, der bliver brugt, kan være alt fra fjernsyn til aviser til hjemmesider. Ovenover mediet (i dette tilfælde et fjernsyn), ser vi et lyn, med ordet "støj" ved siden af. Støj er forstyrrende elementer, som alle er med til at rette modtagerens fokus væk fra afsenderen, og det budskab han prøver at formidle. Det kan for eksempel være lyde, eller andre mennesker og dyr. Bagefter kommer filteret, som er modtagerens kritiske øje. Hvis ikke modtageren er interesseret i dit budskab, bliver det som regel ignoreret. Når budskabet er nået frem til modtageren, bliver det afkodet, og opfattet på en bestemt måde, afhængig af, hvordan afsenderen kodede budskabet.

Det var alt. Tak og farvel!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar